COVID-19 medlemsinformation

Opdateret 8. maj 2020

Kære medlem

Det ser aktuelt ud til, at perioden med tvangslukning for fitness i Danmark bliver forlænget meget endnu, med store negative konsekvenser for den danske folkesundhed.

Vi arbejder naturligvis videre sammen med vores hovedorganisation for, at vi på en sundhedsmæssig forsvarlig måde kan få lov til at genåbne.

 


Vi har den 20. april erfaret, at de fleste mails ikke er kommet frem. Det drejer sig blandt andet om mails sendt til gmail-konti. Vi har derfor også sendt en sms.

Kære medlem

Det trækker desværre ud med åbningen af fitnesscentrene. Vi havde håbet, at det kunne blive før 10. maj.

Derfor opkræves du ikke for maj måned. Alle medlemskaber bliver sat i bero 1. maj.

Ønsker du IKKE dit medlemskab berosat eller har spørgsmål, sender du blot en mail til os.

For Roskilde: roskilde@lifeclub.dk

For Ringsted: ringsted@lifeclub.dk

Ønsker du forsat at betale, er vi meget taknemlige. Det betyder utroligt meget for os og giver kæmpe moral og håb for fremtiden.


Vælger du fortsat at betale, kan du tage en ven med, som ikke er medlem. Din ven får samme antal dage, som vi har haft lukket.
Du kan i stedet vælge at benytte værdien af tiden, som vi havde lukket, til programlægning, opfølgning, fedtprocentmåling eller lån af cykelsko.

Uanset hvad du vælger, så beder vi dig om at fortsætte som medlem og genoptage din træning, når vi åbner igen.
Skal vi have en mulighed for at eksistere fremadrettet, har vi brug for din hjælp.
Uden medlemmer - ingen LifeClub

Vi glæder os meget til at se dig igen.
Bevar modet. Alt bliver godt på den anden side.


Opdateret 9. april 2020

Statsministeren har igen forlænget påbuddet om at holde fitnesscentre lukket til og med 10. maj 2020 med mulighed for, at perioden yderligere forlænges.

Vi beklager den længere svartid på mail. Mens centeret er lukket, tager vi heller ikke telefonen. 
Derfor vil alt administrativt arbejde der kommer fremadrettet, ske med tilbagevirkende kraft. Vi lover at det hverken vil komme dig, eller de øvrige medlemmer til gene.

Vi er meget kede af situationen, og vil lade det være op til dig, hvad du ønsker i forbindelse med dit medlemskab. Se hvilke forslag vi aktuelt har i faktaboksene nederst på denne side.

Vi lover dig, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at stille dig bedst muligt i situationen indenfor de rammer, vi har.


Kære medlem

Vi håber, at du og dine kære alle har det godt og holder modet oppe.

Vi har modtaget mange positive tilkendegivelser, siden vi lukkede centeret som nogen af de første i branchen for at stoppe corona-smitten.
Det er vi dybt taknemlige for.
Vi er aktuelt lukket frem til og med den 13. april 2020.

Vi og vores ansatte går en meget hård tid i møde.
Vi kæmper hver dag for, at der er noget at vende tilbage til, både for vores medlemmer og medarbejdere, når krisen er overstået.
Derfor beder vi til, at du vil støtte op omkring os, hvis du har mulighed for det.

Opkrævningsfristen for april er passeret, og vi håbede dengang, at vi var tilbage igen den 31. marts.
LifeClub har desværre ikke en kapitalstærk investor i ryggen, så vi er netop nu helt afhængige af vores loyale medlemmer.

Det sammen med statens hjælpepakke, håber vi vil sikre vores evne til at betale vores omkostninger og forhåbentlig sikre, at vores dygtige personale, som er rygraden i LifeClub, forhåbentlig snart er tilbage sammen med dig i centeret.

Dit medlemskab er derfor ikke sat i bero. Hvis du ønsker bero, eller en anden løsning, skal du kontakte os på mail.

Ethvert forblivende medlemskab, vil for os og for vores ansatte, gøre en ubeskrivelig forskel - Vi har brug for din hjælp!
Vi håber, at du vil vælge ikke at sætte i bero og i stedet veksle til enten programlægning, opfølgning, fedtprocentmåling eller gavekort til en ven, som ikke er medlem i forholdet 1:1.

Ønsker du at bakke op om vores foreslåede løsning, skal du ikke gøre noget aktivt nu.

Ønsker du ikke at tilslutte dig denne løsning, vil vi bede dig kontakte os på mail med navn og telefonnummer. Vi vil så registrere, at du ønsker kompensation og kontakte dig. Vi beder om din forståelse for længere svartid end normalt, da alt skal håndteres manuelt.

For Roskilde: roskilde@lifeclub.dk

For Ringsted: ringsted@lifeclub.dk

Vi glæder os meget til at se dig igen.

FAQ